Teamet – MyFILE365

Casper Wilken
Casper Wilken er stifter og ejer af SmartGuard ApS, som leverer temporære, tekniske sikringsløsninger til bl.a. den danske byggebranche. SmartGuard blev stiftet i 2006 og har de seneste år udviklet sig til at være en landsdækkende teknisk sikringsvirksomhed med ca. 20 ansatte. De sidste par år har der desuden været stor efterspørgsel og fokus på adgangskontrol, dokumentation og CSR-ydelser, hvilket bl.a. har været Caspers inspirationskilde til at iværksætte udviklingen af et software som MyFILE365. Casper er desuden aktiv i både privat- og erhvervsliv og sidder bl.a. i Sikkerhedsbranchens bestyrelse, i den lokale city- og erhvervsforening og har gennem tiden været sikkerhedsansvarlig for flere arrangementer og events.
Idéen bag MyFILE365 opstod således som følge af Caspers erhvervsmæssige erfaring omkring overholdelse af lovgivningen om GDPR, krav til sletning af såvel personfølsomme oplysninger som billed- og lydoptagelser med personoplysninger fra tv-overvågning, samt et større og større behov for at kunne dokumentere et forretningsdrevet samfundsansvar i arbejdet med CSR, herunder bl.a. i forbindelse med kædeansvar i byggebranchen og dansk industri i øvrigt.

John Blem
John har en MSc i Electronic Engineering og en Bachelor i Business Administration og har arbejdet med Tech i de sidste 30 år.
Han etablerede sine første erfaringer i real-time finansielle systemer i starten af 90’erne og grundlagde Milestone Systems i 1998, som han byggede op til at blive verdensførende inden for IP videoovervågningssoftware.
Som administrerende direktør og senere Chief Product Officer for et selskab med en gennemsnitlig vækst på 30% over 20 år, har han fået en dybdegående erfaring inden for strategi, forretningsudvikling, global vækststyring og reach indenfor områder hvor teknologi og innovation er nøglen til succes.
John er i dag aktiv i mange forskellige brancher både som leder, investor og strateg og via bestyrelsesarbejde og så hurtigt store muligheder i MyFILE365, som han stiftede sammen med Casper og Morten.
John er i dag hovedaktionær i MyFILE365

Morten Tor Nielsen
Morten er uddannet svagstrømsingeniør, og har over 20 års erfaring som softwareudvikler.
Han var med til at designe og udvikle Milestone Systems første generation af IP videoovervågningssoftware.
Morten drog siden til New York, hvor han etablerede On-net Surveillance Systems (OnSSI) udviklingsafdeling og flagskibsprodukt “Ocularis” der i dag bruges af en lang række virksomheder og organisationer verden over.
Han har desuden løst udviklingsopgaver for Simrad, Danaher, RGB Spectrum, Bang og Olufsen m.fl.



